Siger bare at hvis man trænger til noget der kan få smilet på læben frem her i januar, så nap denne tærte. En himmelsk mundfuld....
1-2 granatæbler (alt efter størrelse) bank kernerne ud.
1 blodrød grape, skær ud i både befriet for skind og kerner
1 spsk sukker
75 g grønne pistacier groft hakket
1 spsk akaciehonning
Creme:
3,5 dl piskefløde
1 spsk flormelis
korn fra 1 stang vanilje
skal fra 1 citron
Mørdej:
125 g smør
100 g flormelis
1 nip salt
250 g mel
2 æggeblommer
2 spsk vand
Ælt smør, salt og flormelis sammen. Tilsæt mel og
æggeblommer. Kom vand ved så dejen samler sig. Ælt ikke dejen for meget, kun
til den hænger sammen. Kom den i plastfolie og lad den hvile i køleskab i
mindst 1 time. Smør en tærteform (22 cm
i diameter) med smør og drys med sukker. Rul dejen ud mellem to stykker
bagepapir. Beklæd tærteformen. Beklæd tærten med bagepapir. Fyld den op med tørrede
bønner og bag den ved 200 grader ca. 30 minutter eller til dejen er bagt. Lad
tærten køle helt af.
Mariner grapefrugt skiverne i sukkeret i en halvtimes tid.
Bland derefter granatæblerne sammen med grapefrugten. Pisk alle
ingredienser til cremen sammen til skum.
Fyld i tærteformen og dekorer så med frugt og nødder afslut med at dyppe
akaciehonning henover kagen.